Keno
Tror du på dit held? Læs med her og find ud af alt det, der er værd at vide om Keno lotteriet, så du kan hive den helt store gevinst hjem og forhåbenligt blive mange-millionær.
I Million Keno er der mulighed for at vinde 1 million kroner hver dag. Der bliver trukket 20 tal hver dag, og du skal have 9 rigtige tal for at vinde millionen.
I Keno er der 70 tal, og der bliver hver dag udtrukket 20 tal. Du skal vælge mellem 2 og 10 tal, og så gælder det bare om at få så mange tal rigtigt som muligt.
Du har selv indflydelse på din chance for at vinde, samt det beløb du kan vinde, afhængigt af hvor mange tal du har valgt, og det beløb du gerne vil spille for. Du kan endda spille Keno for helt ned til 5 kroner!
Hver dag kan du senest købe din Keno kupon kl. 21.
Du kan altid holde øje med de seneste vindertal i tabellen herunder, så du er sikker på ikke at misse en gevinst.
En teknisk fejl opstod ved hentningen af vindertal.
Hvad er Keno?
Keno er et lotterispil, hvor det gælder om at matche de tal, der er på ens kupon, med de tal, der bliver udtrukket.
Keno stammer oprindeligt fra Kina, hvor det også var et lotteri. Lotteriet blev mere og mere populært, og resultaterne måtte efterhånden bringes rent geografisk længere ud som efterspørgslen steg. Man måtte faktisk i en periode bruge duer til at bringe resultaterne fra Keno ud til nær og fjern. Det at man måtte bruge duer siger en del om hvor gammelt Keno i virkeligheden, og virkeligheden er at Keno i Kina faktisk kan spores mere end 3000 år tilbage. I Danmark har Keno endnu kun eksisteret i 12 år, nemlig siden januar 2004.
Danmarks største millionchance
I Million Keno er der mulighed for at vinde 1 million kroner hver eneste dag. Maskinen har selv udfyldt 5 spil til dig af 5 kroner pr. styk, og du kan altså her købe en kupon til 25 kroner, hvor du så har chancen for at vinde 1 million kroner.
Der bliver fundet 20 vindertal, og du skal have 9 af de tal rigtige for at blive vinder af millionen.
Gevinster hver eneste dag
Størrelsen på de gevinster du kan vinde i Keno afhænger af, hvor mange tal du har valgt, og hvor mange penge du har spillet for.
Hvis du har valgt 10 tal og har fået 10 rigtige tal, kan du f.eks. vinde:
- For 5 kroner vinder du 1.100.000 kroner
- For 100 kroner vinder du 22.000.000 kroner
Med 10 valgte tal og herefter 10 rigtige tal vinder du altså et millionbeløb, uanset om du kun har spillet for en 5’er, eller om du har spillet for 100 kroner.
Hvis du har valgt 10 tal og har fået 8 tal rigtige kan du f.eks. vinde følgende:
- For 5 kroner vinder du med 8 rigtige tal: 1.000 kroner
- For 20 kroner vinder du med 8 rigtige tal: 4.000 kroner
- For 100 kroner vinder du med 8 rigtige tal: 20.000 kroner
Gå ikke glip af..
Så ofte kan du spille Keno
Du kan spille Keno hver eneste dag, hvis du har lyst. Du kan købe en ny kupon hver dag, eller du kan købe dig til et abonnement, så du automatisk er med i trækningen hver dag.
På en almindelig kupon kan du vælge at deltage i op til 14 trækninger ad gangen. Det vil altså sige, at du med 14 trækninger deltager hver dag i 14 dage med den kupon, du har købt.
Systemspil
Når man vil spille systemspil, er det ofte, fordi man vil tage en mere matematisk tilgang til spillet. Dette kan f.eks. være ud fra, hvilke tal der tidligere er blevet trukket, om der er nogle tal, der er blevet trukket flere gange end andre, og omvendt om der er nogle tal, der ikke er blevet trukket særligt mange gange.
Når man spiller Keno system, skal der som udgangspunkt spilles mellem 2 og 9 tal. Først vælger du, hvor mange tal du vil spille på, og så vælger du de tal du har lyst til. I system skal man altid vælge ét tal mere, end det antal man har valgt, man vil spille på.
Det vil sige, at hvis du har valgt, at du vil spille på 9 tal, så skal du faktisk vælge 10 tal. Til sidst vælger du beløbet, du vil spille for, og hvor mange trækninger du vil deltage i.
Keno kupon
En Keno kupon kan variere meget i prisen. Prisen på din kupon afhænger af, hvor mange tal du vælger, og hvilket beløb du vil spille for. Du kan købe en kupon helt ned til 5 kroner, og du kan købe en op til 100 kroner.
Hvis du ikke har behov for at vælge dine egne tal, så kan du også købe færdige kuponer. Du kan købe en kupon, der hedder lille Keno, og en kupon der hedder store Keno.
- Lille Keno: 5 spil med hver især 3, 4, 6, 8 og 10 tal. Hvert spil koster 5 kroner, og derfor koster en Lille Keno altså 25 kroner.
- Store Keno: 10 Kenospil. Et spil med fra 2 og op til 10 tal + et ekstra med fire tal. På denne kupon er der 10 spil gange 5 kroner, så en Store Keno koster altså 50 kroner pr. kupon.
Har du set disse jackpots lige nu?
Sandsynligheden for gevinst med Keno
Din chance for at vinde førstepræmien på de 22 millioner kroner i Keno er på 1 ud af 2.147.181
Der skal altså i princippet være mere end to millioner mennesker, der køber en Keno kupon, før der er en person, der vinder førstepræmien. Selvom to millioner er mange, så er chanceforholdene i Keno faktisk meget bedre end i de andre lotterier som f.eks. Lotto, Onsdagslotto og Eurojackpot:
- Keno: 1:2.147.181
- Lotto: 1:8.347.680
- Onsdagslotto: 1:12.271.512
- Eurojackpot: 1:95.344.200
Din chance for at vinde en gevinst overhovedet i Keno er på 1 ud af 7. Så det er altså hver syvende person, der køber en Keno kupon, der vinder en gevinst. Tilbagebetalingsprocenten i Keno er på 55 % og er derfor 10 % højere end i Lotto, Onsdagslotto og Eurojackpot.
Keno eller Lotto?
Du kan spille Keno hver dag, mens du kun kan spille Lotto og Onsdags Lotto en gang om ugen, nemlig lørdag og onsdag. Når du spiller Lotto, skal du minimum købe to rækker til 8 kroner, hvorimod du kan købe en Keno kupon for helt ned til 5 kroner.
Fordi at gevinsterne for det meste er mindre i Keno, end de er i Lotto og i Onsdags Lotto, er chancerne teoretisk set bedre i Keno for både at vinde en hvilken som helst gevinst, men også for at vinde førstepræmien på de 22 millioner kroner.